Du skal logge ind for at skrive en note

Af Hanne Hautop

Inden for de sidste 30 år har vi oplevet flere videnskabelige omvæltninger i form af bioteknologien, robotteknologien og informationsteknologien, som har påvirket samfundet afgørende. Fra at have levet i hver sin osteklokke, så taler humanvidenskaberne og naturvidenskaberne nu sammen. De litterære intellektuelle interesserer sig for udfordringerne inden for etik, livskvalitet, naturens mangfoldighed, kloning og arvelige sygdomme. Naturvidenskabsmænd er optaget af kunst og litteratur.

I den årlige rundbordssamtale efter uddelingen af Nobelpriserne i 1985 blev prismodtagerne spurgt om deres råd til en ung forsker. Harold Varmus, som fik Nobelprisen for opdagelsen af de cellulære onkogener, anbefalede at læse litteratur, lytte til musik og se på billedkunst udover det hårde arbejde i laboratoriet.

Ofte opstår nye videnskabelige discipliner som et produkt af fagligt samspil. Fagene udvikler sig og påvirker hinanden gensidigt.

Her gives tre eksempler på nye videnskaber, der arbejder på tværs af hovedområderne, nemlig:

  • Robotteknologi
  • Sundhedsteknologi
  • Klimaforskningen
Du skal logge ind for at skrive en note
ISBN: 9788761623041. Copyright forfatterne og Systime A/S 2010